Servisto Aps blev grundlagt i 2014 i Thy med et klart formål: vi vil revolutionere reklamebranchen, og ændre den måde, som forbrugere oplever outdoor reklamer på. På spansk betyder ”Ser visto” - ”at blive set”, og dét er netop formålet med vores virksomhed.
Servisto repræsenterer derfor en ny æra inden for outdoor markedsføring. Vi er pionerer, der tør bygge bro mellem den traditionelle reklame, digital synlighed og markedsføring. Med kombinationen af budskaber, der kan ændre sig efter behov, placeringer hvor de tiltrækker opmærksomhed og den højeste tekniske kvalitet i LED-skærmene, leverer vi et produkt, som er unikt på det danske marked. Derudover sætter vi en ære i at levere den bedst mulige service på alle fronter - uanset om det er oplæring i grafikstyring, udarbejde dine budskaber, eller service, montering og reparation af dine skærme.
Med rødderne solidt plantet i Thy tror vi også på, at nordvestjysk ærlighed, samt en direkte og ukompliceret tilgang til at hjælpe virksomheder med at blive synlige, er den rigtige vej frem. Hos os er der derfor muligheden for enten at leje til en fast pris hver måned eller købe. Det er enkelt og gennemskueligt for alle parter, hvilket er med til at sikre, at vores produkter altid kan tilpasse sig til kundernes behov.